Toscana

Efteråret i Toscana er enormt lækkert, I kan lige nå et smut til f.x. dejlige San Gimignano – byen med verdens bedste IS bar og de mange tårne – som ligger en kort køretur fra Pisa.

Pisa Lufthavn – officielt Galileo Galilei International Airport (lufthavnskode PSA) – ligger umiddelbart syd for Pisa. Lufthavnen ligger så tæt på byen, at det er muligt at gå ind til centrum, men det nemmeste er at lade sig fragte med tog eller taxa de få minutter, det tager at køre ind til hovedbanegården.

Lufthavnens placering er ikke blot ideel, hvis du vil opleve det skæve tårn og de mange andre seværdigheder i Pisa. Den er også oplagt som et udgangspunkt for at udforske resten af Toscana.

Lufthavnen ligger lige ved motorvejen, afstandene er små og overkommelige, Lucca 31km., Firenze 80 km., San Gimignano 83 km., Siena 127 km.

FLY: Både Ryanair, Norwegian og EasyJet m.f flyver til Pisa

Pisa lufthavn: Kort over Pisa lufthavn

Pisa Lufthavn har et smukt shoppingområde, som benævnes “La Corte”.

Biludlejning:

Ved begge mine besøg har vi lejet bil hos selskabet EasyTerra. Det har fungeret upåklageligt begge gange. Vi er dog altid påpasselig med at tage billeder af bilen og få noteret de skrammer den har. Efter landingen i Pisa er der gratis shuttlebus til afhentningsstedet (500 meter). Bussen befinder sig lige til højre når man kommer ud af lufthaven. Der kan godt være noget ventetid ved biludlejningsselskaberne, de findes alle i samme bygning, så et fif er at 1 søger for kufferterne, den anden skynder sig at gå de 500 meter. Så er du helt sikkert foran køen. Vær opmærksom på fotofælder når I kører i Toscana, der er vildt mange.

Easy Terra sammenligner satserne for flere biludlejning udbydere i et tilbud. Bestilling af bil hos EasyTerra klik her: Easyterra

Biludlejning i Pisa lufthavn

Hoteller:  San Gimignano

Min anbefaling til et dejligt hotel i San Gimignano må helt sikkert være Il Casale Del Cotone som vi har besøgt to gange. Ligger dejligt, med en fantastisk udsigt over området, meget rent og pæne værelser, lækker pool. Hotellet oser af Italiensk charme. Værten laver flere gange om ugen en 5 retters menu i det lille køkken – slow food. Der tilbydes dog ikke frokost, men der ligger en købmand med specialiteter på vej ind til San Gimignano ca. 2 km. fra Hotellet, hvor vi flere gange købte ind og efterfølgende spiste på terrassen. http://www.casaledelcotone.it/en/

 

Lucca: Lidt uden for Lucca boede vi på Albergo Villa Marta. Igen med en dejlig udsigt, fantastiske værelser, pool område og super dejlig mad.

Ellers vil jeg anbefale jer at bruge Tripadviser for at finde lige det hotel, der passer til jeres ønsker. Der er masser af muligheder i alle prisklasser.

OPLEV:

San Gimignano, Lucca, Siena, Firence, Volterra er must see i Toscana området. Listen er helt sikkert længere, håber I vil bidrage med jeres egne “must see” i kommetar.

Det er ikke løgn, hvis jeg skriver at verdens bedste Is bar findes i San Gimignano 🙂 Du er ikke i tvivl der er kø langt ud af butikken.

Sergio Dondoli’s isbar ligger i den 14-tårnede middelalderby midt på Piazza della Cisterna. Priserne er bestemt ikke lave, men hans is har også vundet alle mulige priser, inklusive verdensmesterskaberne i 2006/07 og 2008/09.

Billedresultat for isbar san gimignano

Der er utrolig mange lækre spisesteder og cafer i San Gimignano, men især et sted står utrolig klart i min hukommelse som helt perfekt. BelSoggiorno lige midt i byen. Hele endevæggen i restauranten er store vinduer og når mørket lige så stille kommer snigende er der en fantastisk udsigt. Husk bordbestilling og bed om en vindues plads. Lækker mad, lækre vine. Absolut et spisested der skal prøves hvis man er i San Gimignano. Ristorante Belsoggiorno

Billedresultat for ristorante bel soggiorno

67 km. syd for Pisa og ca. 30 km. nord vest for San Gimignano finder I byen VOLTERRA. Hold da op sikke en lækker by. Udsigten fra den højt beliggende by er fantastisk, og de snørklede gader er fulde af charme. Byens hjerte er Piazza dei Priori, pladsen foran rådhuset Palazzo dei Priori (1208-54), det ældste af sin slags i Toscana og muligvis forbillede for Firenzes Palazzo Vecchio.

Vi købte os til en guidet byvandring, hvilket var en perfekt måde at opleve Volterra på. Mødestedet er Alabastbutikken kl 18 på vej ind i byen lige efter den stor p-kælder. Fantastisk professionel guide, 10 euro pr. person. Se mere på Annies hjemmesiden. Walkingtour Der er et kort på hjemmesiden, der viser hvor mødestedet ligger, men det snød os lidt. Det ser ud som om det er lige oppe på pladsen efter p-kælderen, men du skal gå ca. 40-50 meter videre hen til Alabastbutikken som ligger på din højre hånd. Der sidder et lille skilt på facaden af butikken. Butikken

Vi spiste her på Ristorante Il Pozzo Degli Etruschi. Billigt og godt.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *