München er og bliver bare en dejlig by !

Det er perfekt at besøge München i Sydtyskland her i efteråret, byen har en masse at byde på.

München

Har besøgt byen flere gange, både som ung og med familien på en super dejlig by campingplads.

Et helt speciel sted i München er “English Garten” en overvældende og fantastisk park midt i storbyen – et must see når du er på besøg i München. Parken skulle være større end Central park i NY. Det er et velbesøgt sted, en grøn oase hvor både lokale og turister finder hen. Midt I parken ligger en stor sø, hvor man kan leje både/vandcykler.

På billedet ses det kinesiske tårn i English Garten, her finder I den store biergarten, hvor der er masser af madboder og øl i litermål. Selvbetjening – halve kyllinger, rugbrød med fedt og purløg, KAISERSMARREN med æblemos. og meget meget mere. Har I aldrig smagt Kaisersmarren (Østrigsk og sydtysk dessert lave af pandekagedej) er det et must try 🙂

Billedresultat for englischer garten münchenBilledresultat for englischer garten münchen

Her et link til vores camping plads, den ligger super centralt og var nem at komme til. Thalkirchen

Billedresultat for tierpark hellabrunn munich

2,5 Km nord for campingpladsen finder i Tierpark Hellabrunn (ZOO) En dejlig zoo, hvor der næsten ingen bure er omkring dyrene. I kan uden problemer går der ind langs floden Isar.

Hellabrunn Zoo Priserne er overkommelige – 14 euro for voksne – en super god ting er deres familie billetter 30 euro (2 voksne og alle børn på samme adresse) Metroen ligger 5 min derfra.

Billedresultat for tierpark hellabrunn munichBilledresultat for tierpark hellabrunn munichBilledresultat for tierpark hellabrunn munich

Ca. 500 meter fra campingpladsen finder i restaurant  VillaFlosslände et super hyggeligt og billigt spisested, som helt sikkert kan anbefales.

Bavaria Filmby

7,5 Km syd for campingpladsen finder i Bavaria Filmby. Mange film og serier er optaget her i Bavaria Filmstudio. De fleste er ukendte for danskere, men “Neverending Story” og “Das Boot” vil de fleste nok alligevel kende. Sidstnævnte er den ubestridte største succes for Bavaria Film. Derfor er det nok højdepunktet at stå ved de små (i filmen bemandet med Barbiedukker) og mellemstore modeller (en fem-meters der kan dykke, og en 11 meters der kan sejle) samt den originale fuldscala ubåd, som man går hele vejen igennem fra maskinrum til torpedorum. Ubåden ligger på land, og er iflg. guiden bygget af 80% original ubådsdele.

Udover filmkulisserne får man også et indblik i film og tv verdenens tricks og teknikker, bl.a. Chroma Key eller Blue Screen. Deltagere i rundvisningen får mulighed for at medvirke i en falsk vejrudsigt, en soap serie og meget andet. Absolut et besøg værd for under 20 euro for voksne, lidt billigere for børn og unge.

Mere info omkring filmbyen finder I her Bavaria

Der er masser at se og opleve i München. Husk at kigger forbi klokkespillet på Marienplatz. Marienplatz er Münchens gamle, centrale plads som opstod i forbindelse med byens grundlæggelse i 1158. I området er der rig mulighed for at få noget at spise, shoppe eller for et cafebesøg.

Brug tripadviser for at finde lige det I gerne vil se i München.

Ankomst

Bil, tog og fly, der er mange muligheder for at komme til München. I kan f.x. booke togbilletter på nettet og tage med fra Flensborg.

Brug linket her for togbilletter DeutscheBahn – nem oprettelse af bruger. Er man i god tid, findes der ekstra billige billetter.

Transport rundt i byen

München har et veludviklet metro system, så der er det bare om at få købt sig et dagskort, med de antal dage man nu har brug for.

For mere info omkring dagskort til offentlig transport klik her MetroDagskort

CityTourCard giver offentlig transport adgang og rabat ved 70 forskellige attraktioner i München. Klik her for mere info til CityTourCard

………………..

Efter at have skrevet nogle af mine München oplevelser ned til jer, får jeg helt lyst til at besøge byen igen. Håber I vil dele mit indlæg og komme med jeres egne kommentarer til området.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *