Billedresultat for dans le noir paris

En treretters middag i total mørke ! Ved snart ikke hvad jeg skal mene om oplevelsen, men speciel var den og vi grinede rigtig meget.

I denne klassiske mørkerestaurant skal man virkelig stole på sine sanser. Alle tjenerne er blinde eller stærkt svagtseende, så de er på hjemmebane, hvad man ikke kan sige om gæsterne, der indtager middagen i bælgravende mørke. Alle menuerne er surprise menuer, da noget af det sjov gemmer sig i, at man skal gætte/smage  hvad man spiser.  Intet ulækkert bare ganske almindelig mad som man ikke kan SE.

Man slippes først løs som “blind på egne hånd” når man befinder sig ved bordet. Ens tjener for aftenen tager imod en, en håndfuld gæster stiller sig op på række og lægger hånden på skulderen af den foran. Den blinde tjener fører an og placere os efter tur ved bordene.

Oplevelsen af at blive frataget synssansen er en speciel oplevelse. Ens andre sanser forstærkes, hos nogle er det høresansen for andre kan det være smagssansen, føle og lugtesansen, det ved man først når man står i det. Der var dog ingen tvivl om, at der var meget larm, folk hævede stemmen.

Larmen var det eneste vi synes var træls – ellers var det en sjov og anderledes oplevelse. Har man prøvet det en gang er det i min optik fint, det er ikke noget jeg behøver prøve igen.

Efter maden har man mulighed for at få oplyst hvad man egentlig spiste  🙂 Der var ikke noget gourmet over det, men udfordrende for sanserne var det !

Dans le Noir
Rue Quincampoix 51
75004 Paris
Metro: Châtelet, Hôtel de ville, Rambuteau
Website: http://paris.danslenoir.com/

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *