trækstien 2

Dejlig vandretur i strålende solskin på Pramdrager stien også kaldet Trækstien ved Silkeborg. Det blev til 27 km. hvor vi undervejs mødte flere bord bænkesæt hvor Gudenåen kan nydes helt tæt på. Der var to tørtoiletter undervejs.

Vi gik til Svostrup Kro (https://www.svostrup-kro.dk/) hvor der kan nydes en god  frokost i hyggelige og charmerende omgivelser. Den lækre Jordbær bod lige ved  siden af Svostrup Kro må man i jordbærsæsonen ikke hoppe over. (http://www.annexgården.dk/)  Der sælges også Is fra Voel Ismejeri, selvfølgelig jordbæris 🙂

Turen fra Svostrup og tilbage med Silkeborg er lang, lige og en kende kedelig. Da vi ramte Golfklubben ved Resenbro var der mulighed for at dreje ind i skoven og tage en dukkert i den velbesøgte skovsø “Schoubyes Sø”.

Alternativt kan turen cykles, så føles tilbagevejen ikke så lang. Der er også mulighed for at tage en kano til Svostrup og gå tilbage på den mest interessante side af Gudenåen. Ellers vil jeg næsten foreslå at man går samme rute hjem igen.

Trækstien løber langs Gudenåen mellem Silkeborg og Randers, på den ca. 70 km lange sti kommer man tæt på åen og naturen, hvor der venter enestående naturoplevelser.Trækstien, der også kaldes Pramdragerstien, er skabt for heste og pramdragere, der trak pramme med varer mellem Silkeborg og Randers især i anden halvdel af 1800-tallet.

Info  https://silkeborgkommune.dk/Borger/Natur/Oplev-naturen/Traekstien?ca=true


Trækstien3